/ Rum og Læring
Med den styrkede pædagogiske læreplan er der fastlagt et fælles pædagogisk fundament alle dagtilbud skal bygge på. Det pålægger dagtilbuddene ansvar for at etablere et læringsmiljø, der over hele dagen og i forbindelse med leg, rutinesituationer, vokseninitierede aktiviteter, giver børn mulighed for at trives og lære. Det betyder en bevægelse fra at se læring med udgangspunkt i aktiviteter, der udføres en gang imellem, til at se læring som integreret i hverdagen. En del af den pædagogiske tilrettelæggelse i børnehaver, vuggestuer og legestuer handler om at træffe afgørelser for det fysiske miljøs indretning. Dagtilbuddets rum er således et udtryk for en lang række til- og fravalg i en stadig vekselvirkning med formålet. Rummet er en dynamisk medspiller i den pædagogiske tilrettelæggelse, og skal således afspejle det fælles pædagogiske grundlag og målene i læreplanerne. Rummenes udformning og indretning har betydning for dagtilbuddets sociale liv og derigennem for børnenes udvikling og læring. Børn lærer og udvikler sig i samspil med andre børn og voksne. Rummene skal medvirke til at befordre gode læringsoplevelser. Rummene og indretningen er det synlige udtryk for de pædagogiske målsætninger.
I foredraget om Rum og Læring får I indsigt i den forskning og teori, der ligger til grund for den styrkede pædagogiske læreplan, og hvordan rummene på bedst mulig måde skaber grundlag for leg/læring og understøtter det pædagogiske arbejde i institutionens dagligdag. Vi kobler lovgivningen, den styrkede pædagogiske læreplan, forskning, teori og rum, så læringsforståelsen kan ses i det fysiske læringsmiljø i dagtilbuddene.
/ Rum og Læring
i børnehaven
/ Rum og Læring
i børnehaven
Gode muligheder for samvær med vedvarende fælles opmærksomhed i lege, aktiviteter og rutinesituationer har betydning for børnehavebarnets udvikling. De fysiske omgivelser skal lægges til rette, så de giver mulighed for erfaringer, men også for gode relationer. De fysiske omgivelser i børnehaven handler om at skabe gode muligheder for at fordybe sig og have uforstyrrede lege og aktiviteter og for at være med i nogle gode fællesskaber.
I børnehaven har det betydning, at børnene har adgang til gode rum og materialer, der er klargjort til lege og aktiviteter, og at der er en god fordeling af voksne og børn. Rum, der er inspirerende, og materialer, der er synlige og tilgængelige, virker tiltrækkende på både børn og voksne. Rummene skal understøtte en god fordeling af voksne og børn. På den måde undgår børnene at forstyrre hinanden.
Omgivelser, der giver adgang til gode legemuligheder og materialer til lege og aktiviteter, der stimulerer børnenes fantasi ligesom rum, der tilbyder mange muligheder og giver børnene gode miljøer for erfaringsdannelse i legen.
I dette foredrag er fokus på at skabe stimulerende miljøer, der appellerer til udforskning, god leg og nærvær, og steder, hvor børn og voksne kan have meningsfulde aktiviteter med hinanden. Vi kigger på, hvordan rummene befordrer gode udviklings- og trivselsmuligheder særligt for daginstitutionernes 3-6 årige børn.
/ Rum og Læring
i vuggestuen
/ Rum og Læring
i vuggestuen
0-3 årsalderen tillægges helt særlig betydning for den livslange udvikling, idet der i den tidlige alder er nogle udviklingsvinduer, der har grundlæggende betydning for den udvikling, der følger efter. For vuggestuebørn er det særlig vigtigt, at læringsmiljøet giver gode muligheder for at udforske verden, lære og trives i trygge omgivelser, i gode relationer til de andre børn og til omsorgsfulde voksne. De mindste børn får erfaringer med materialer og omgivelserne ved at undersøge og gå på opdagelse.
I dette foredrag er fokus på at skabe stimulerende miljøer, der appellerer til udforskning, god leg og nærvær, og steder, hvor børn og voksne kan have meningsfulde aktiviteter med hinanden. Vi kigger på, hvordan rummene befordrer gode udviklings- og trivselsmuligheder særligt for daginstitutionernes 0-3 årige børn.
/ Rum og Læring
Sprog
/ Rum og Læring
Sprog
Flere studier viser, at dagtilbuddenes kvalitet spiller en betragtelig rolle for barnets muligheder for at udvikle et godt sprog. Sproget er vigtigt for barnets sociale deltagelse, men også vigtigt, for at udvikle sig i en bred forstand. Der er sammenhæng mellem den sproglige udvikling i daginstitutionen og det videre forløb i skole og uddannelsessystemet. Således kan daginstitutioner være en ressource for barnets udvikling.
Barnets muligheder for at udvikle sit sprog er direkte sammenhængende med de muligheder for erfaringer, der er til stede i omgivelserne.
I oplægget sættes fokus på, hvordan rummenes indretning kan understøtte pædagogikken i den daglige praksis med fokus på at styrke børnenes sproglige udvikling.
I daginstitutionen motiveres børnene til at udvikle sproget gennem det sociale samvær med hinanden og med de voksne i daginstitutionens fysiske og sociale udviklings og læringsmiljø. Sproget udvikler sig bedst i meningsfyldte kontekster i udviklings- og læringsmiljøer, der er relevante for barnet.
For meget ensidig fokus på at barnet lærer bestemte ord og begreber kan være en hindring for sproglig udvikling. Læring og udvikling af sprog, relationer og opmærksomhed hænger sammen med udviklings- og læringsmiljøet, og et barn lærer og udvikler sig gennem adgang til kontekster (udviklings- og læringsmiljøer), der er motiverende og spændende for barnet.
/ Kids in action
/ Kids in action
I den styrkede pædagogiske læreplan arbejdes der med læringsmiljøer, der over hele dagen og i forbindelse med leg, rutinesituationer, vokseninitierede aktiviteter, giver børn mulighed for at trives og lære. Det betyder en bevægelse fra at se læring med udgangspunkt i aktiviteter, der udføres en gang imellem, til at se læring integreret i hverdagen.
KIDS er et redskab, der er udviklet til at vurdere og udvikle den pædagogiske kvalitet i barnets omgivelser i daginstitutionen. Den overordnede lovgivning, det fælles pædagogiske grundlag og de seks læreplanstemaer er indeholdt i KIDS, både inden for de enkelte områder og på tværs af disse.
Et af områderne i KIDS er reserveret til at omhandle, hvordan de fysiske omgivelser kan indrettes, så de udgør et godt børnemiljø, som understøtter børns læring. Rummets indretning har stor betydning for at der er gode muligheder for kvalitet i rutinesituationer, leg og aktiviteter over hele dagen og integreret i hverdagen.
En stor del af den pædagogiske tilrettelæggelse i daginstitutionerne handler derfor om at træffe afgørelser for det fysiske miljøs indretning. Daginstitutionerne rum er således et udtryk for en lang række til- og fravalg i en stadig vekselvirkning med formålet. Rummet er en dynamisk medspiller i den pædagogiske tilrettelæggelse, og skal således afspejle det fælles
pædagogiske grundlag og målene i den styrkede pædagogiske læreplan.
Oplægget giver forståelse for at arbejde med rummene ud fra en forskningsmæssig og teoretisk vinkel med udgangspunkt i KIDS og den styrkede pædagogiske læreplan.