Vi arbejder med at skabe fordybelse, samvær med vedvarende fælles opmærksomhed og at give det pædagogiske personale mulighed for at være sensitive og responsive over for det enkelte barn, derfor prøver vi at mindske forstyrrelser. Det betyder ikke, at der ikke skal være mulighed for at udfolde sig fysisk, men mere at det er vigtigt at være opmærksom på at få aktiviteterne delt op så de ikke forstyrrer hinanden. Noget af det der er med til at skabe mange forstyrrelser er lyd. Et højt lydniveau fremkommer let steder hvor mange er samlet på et sted, men det der oftest er kilde til høj lyd er fysisk udfoldelse. Det er vigtigt at der er mulighed for at bruge kroppen og at udfolde sig fysisk, børn har brug for at udforske kroppens muligheder, ligesom de får erfaringer med og opbygger forståelse af omverdenen gennem kropslige, og sanselige erfaringer og gennem at handle i de sociale samspil og i forhold til den fysiske omverden.

 

Barnet lærer ved at bruge kroppen, undersøge og gå på opdagelse. For at afhjælpe at forskellige aktiviteter og lege forstyrrer hinanden, er det hensigtsmæssigt at arbejde med zoner til forskellige typer af aktiviteter. Steder for fysisk aktivitet med meget lyd til følge. Steder for aktiviteter børn og voksne imellem. Steder for børnenes egne lege og steder hvor der er ro til et lille hvil.

 

Zonerne skal understøtte at de enkelte aktiviteter ikke forstyrrer hinanden, og at der dermed gives mulighed for mere fordybede aktiviteter og lege. Sidder man i en fordybet aktivitet og nogle børn har en forstyrrende adfærd, er det en god løsning at kunne henvise til et andet sted frem for at afbryde børnene i det der for dem er meningsfyldt.

 

 

Det står helt centralt i planlægningen af rummene at sørge for en bred vifte af legemuligheder. Det er ikke ligegyldigt, hvordan stederne til legen er placeret. Lege, der egner sig bedst til at være på gulvet, kræver, at man finder de steder i rummene, hvor legen kan være

mest skærmet for forstyrrelser, for eksempel i form af ganglinjer.

 

Lege som forskellige typer af rollelege kræver steder, hvor der er plads til rekvisitter, og hvor legen kan være uforstyrret. I det hele taget er børnenes egne legekonstellationer sårbare og let opløselige, og der bør derfor drages særlig omsorg for, at stederne har et omfang og en størrelse, der passer til de forskellige typer af lege, der skal kunne rummes på den plads, der er til rådighed. Et legested er et område i et rum, legemiljøet er indholdet.

 

Legestedernes placering bestemmes af forskellige faktorer. Man kan kigge på, hvor det er muligt at etablere vertikalt afskærmede steder, uden at det giver problemer med dagslysindtag. Hvor bliver legesteder på gulvet bedst skærmet i forhold til ganglinjer? Hvor mange borde er det nødvendigt at have i rummet? Hvordan kan der skabes et godt flow? Der er mange spørgsmål, man kan stille sig selv, som kan være med til at kvalificere beslutningerne om legestedernes placering. At starte med at registrere og analysere rummet, inden man vælger placeringen af stederne, kan give et godt grundlag at arbejde videre med.

 

Det er somme tider en omfattende opgave at komme til at lege. Man skal finde nogen at lege med, noget at lege med og et sted at lege.  aktorerne kan være forskellige, men i dette forløb kan det nemt ske, at man aldrig når til den egentlige leg.

 

Pædagogisk personale lægger hver dag muligheder til rette for børnene. Muligheder, som gør, at de kan indgå i gode lege og aktiviteter sammen med andre børn og voksne. Uanset om man er bevidst om det eller ej, har disse muligheder, effekter, der er i rummene, og den måde, de er præsenteret på, betydning for det, der foregår.

 

Derfor kan det være en stor hjælp for alle parter, at legestedernes placering ligger fast. Selve indholdet kan så variere efter interesse og behov i børnegruppen. Det betyder, at der de enkelte legesteder er det indhold, der er brug for, for at komme i gang med at lege. Legetingene er der, hvor legen skal foregå, og er sat indbydende og inviterende frem, så børnene kan komme i gang med legen.

 

Mange steder ligger legetøjet i kurve eller kasser, ofte med mange forskellige ting blandet sammen. Det kan være uoverskueligt at etablere en god leg ud fra, da man simpelthen ikke kan finde det, man skal bruge for at lege.

 

Derfor er det en god idé at være meget tydelig i legemiljøerne, som samtidig bliver lettere at holde orden og rydde op i; at tingene er sat frem, så man kan se, at der er det, der skal til, for at legen kan blive længerevarende og fordybet, og så man samtidig let kan se, hvad der mangler, og hvad legemiljøet har brug for at blive suppleret med.

 

Pædagogikken, organiseringen og rummet hænger uløseligt sammen. Det skal forstås på den måde, at ændres noget på et af parametrene, sker der også noget på de andre. Det skal samtidig forstås sådan, at et bevidst arbejde med alle tre faktorer kan føre til meningsfyldte forandringer og forbedringer, og at rummet kan blive en væsentlig ”medspiller” i det pædagogiske arbejde. Daginstitutioners indretning har betydning for det, der foregår, og for kvaliteten af samværet. Hænger den måde, det pædagogiske personale er organiseret og struktureret på i det daglige pædagogiske arbejde, godt sammen med den måde, rummene er indrettet på – og omvendt – eller er der brug for et eftersyn i forhold til at imødekomme børnenes behov, pædagogikken og den styrkede læreplan? Rummene kan støtte dette arbejde, ved at der er gjort klar til leg, og ved at der er orden og overskuelighed. Derudover kan det være en god idé at finde ud af, hvor i rummene det er hensigtsmæssigt at placere sig, når man arbejder med at udfylde forskellige roller, og har brug for enten at kunne overskue gruppen af børn eller at være i fordybelse. På nogle tidspunkter af dagen er der ikke så mange voksne som andre, her må man indtage roller der hjælper med at orkestrere børnenes muligheder for at indgå i leg med hinanden.

 

Der er stor forskel på, hvordan man kan organisere arbejdet i en lille institution, og hvordan hverdagen i en stor institution struktureres. I store institutioner kan det være en udfordring at bruge fællesarealer eller rum, der ligger væk fra grupperummene. Det kræver stor lanlægning, og til tider lykkes det ikke. Derfor er fokus ofte på at få det nære til at fungere. En prioritering af, hvordan ressourcerne bruges bedst, er nødvendig i alle sammenhænge.