Forskning peger på, at høj kvalitet i de fysiske og sociale læringsmiljøer i dagtilbud, har stor betydning for, hvordan børn trives, lærer og udvikler sig.

Hvordan skaber vi gode rammer for børns trivsel og udvikling og hvordan arbejder man helt konkret med at omsætte forskningen til rum? Gennem foredrag, workshops, bøger, artikler og indretningsforslag giver vi forskellige bud på hvordan rummene kan være støttende for pædagogikken og hvordan lovgivningen og den styrkede pædagogiske læreplan bliver tydelige i det fysiske miljø og en integreret del af hverdagen. Rummet er en dynamisk medspiller i den pædagogiske tilrettelæggelse, det skal afspejle det fælles pædagogiske grundlag og målene i den styrkede pædagogiske læreplan. Vi vil gerne give forståelse for at arbejde med rummene ud fra den forskningsmæssige og teoretiske vinkel, der kommer til udtryk i læreplanerne. Hvad er det for en læring, der er relevant i forhold til barnets udvikling i 0-6 års alderen? Rummenes udformning har betydning for det der finder sted, hvordan kan indretningen støtte det pædagogiske arbejde og hvilke redskaber kan man bruge til at optimere arbejdet med at skabe gode fysiske læringsmiljøer.